I sommer bestod han den svære og berygtede optagelsesprøve til Journalisthøjskolen i Aarhus. Til trods for sine hele otte sabbatår og ingen fuldførte ungdomsuddannelser er Mathias Winther nu landet på sit drømmestudie.

Af Tobias Bruun Rasmussen

Det stod ikke skrevet i kortene, da Mathias Winther tilbage i 2015 for tredje år i træk måtte opgive drømmen om en studenterhue og forlade vennerne på gymnasiet, at han en håndfuld år senere skulle træde ind i den berømte Bunker på DMJX som en af de nye spirende journalisttalenter. Vejen hertil har dog heller ikke være helt som de flestes for den stille vestsjællænder, der gerne deler ud af sine mange spændende og interessante oplevelser og erfaringer, som han har været igennem de sidste otte år.

Drømmen som kok

Det hele startede ellers ganske almindeligt, da Mathias dimitterede fra 9. klasse tilbage i 2011. Den dengang 16 årige knægt fra Kalundborg var fast besluttet på, at han skulle gøre karriere indenfor kokkeverdenen.  Derfor rev han teltpælene op og forlod de trygge rammer i Kalundborg for at blive en del af kokkeskolen på Roskilde Slagteriskole, hvor han også flytter til.

Herfra rammer Mathias’ ellers snorlige drøm om at nå til tops den første af flere omveje. Han bliver som bare 16-årig en del af et uvant miljø, hvor rygning og fester er i højsædet. Seks måneder inde i uddannelsen vælger Mathias så at droppe ud, flytte tilbage til basen i Kalundborg, og starte i 10. klasse.

Tilbagekomsten til det hjemmevante samt fiaskoen i Roskilde er med til at ændre Mathias. Efter 10. klasse følger han med de fleste andre på hans årgang ind på gymnasiet, hvor han starter på en HF uddannelse. Dermed bliver jagten sat ind på studenterhuen.

Ny kurs: Studenterhuen

Jagten kører dog hurtigt af sporet. Nøjagtig som på kokkeskolen løber selvdisciplinen og motivationen tør henover vinteren, og Mathias vælger endnu engang at forlade sin påbegyndte uddannelse. En beslutning, der skulle vise at gentage sig, til trods for at drømmen om studenterhuen fortsætter med at leve i bedste velgående.

Han vælger derfor at give den gymnasiale uddannelse et skud mere og starter den følgende sommer igen. Et negativt mønster begynder dog at indtræffe, da Mathias endnu engang ikke overlever vinteren på skolebænken. Hans ellers stærke og kreative faglige evner bliver slet ikke frigjort, og en ond spiral begynder at tage form. Han nægter dog at give op. Derfor starter han for tredje sommer i træk på HF. Denne gang overbevist om, at han har både niveau og motivation til at komme igennem de to år.

Desværre viser det sig, at stædigheden må lade sig nedkæmpe af vinteren, og den negative spiral får endnu et led, da Mathias må indse, at det heller ikke bliver denne gang, at hans kreative sind og store potentiale bliver indløst.

”Jeg starter altså på HF i Kalundborg tre år i træk, fordi jeg dropper ud efter et halvt år hver gang. Så der gik lige tre år… ” siger Mathias.

Om det så egentlig er tre spildte år eller tre meget lærerige år med modgang, der på den lange bane har hærdet den blonde vestsjællænder, ser han på med forskellige øjne, idet han fortæller, hvad han lavede i løbet af foråret de tre år.

”Jeg bor ude, men tager egentlig bare til fester med mine venner. Jeg er overhoved ikke produktiv på nogen måde. Jeg har intet arbejde og tænker ikke på nogen form for uddannelse. Det er både tre meget uproduktive år, men ikke desto mindre så lærer jeg utroligt meget andet om livet i de år. Og så hygger jeg mig da,” siger han.

Med et liv der endnu ikke har budt på den rette uddannelse, men i stedet medbragt halve studieår, fester og pakkevis af smøger, er der ikke meget på daværende tidspunkts, der tyder på, at Mathias nogle år senere stryger lige igennem optagelsesprøven til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Et valg om at vende pladen og tage på højskole skulle dog blive afgørende.

Fokus på den personlige udvikling

For det ikke skal være løgn, så startede Mathias faktisk endda på samme HF det fjerde år i træk. Dog gik det allerede op for ham efter blot 2 dage denne gang, at han måske skulle prøve noget helt andet.

” Jeg tænker egentlig bare, at jeg skal prøve noget helt andet. Jeg skal prøve noget helt nyt, hvor jeg kan have mere fokus på min personlige udvikling, ” fortæller han.

Netop denne plan fører den nu 20 årige på tværs af Sjælland, hvor han ender på en filmhøjskole på Møn. De efterfølgende måneder skulle vise sig, at ændre hans liv for altid.

Højskolen ændrede alt

Da Mathias starter på højskolen oplever han et miljø i stor kontrast til, hvad han tidligere har været en del af. Et miljø, hvor fokus ligger på sammenhold og fællesskab, men ikke mindst er der en stor bred fællesinteresse for filmproduktion, skuespil og interviews.

Netop i dette nye faglige miljø møder Mathias en underviser med baggrund i journalistikkens verden. Dette møde bliver en kæmpe øjenåbner og en stor inspirationskilde.

”På højskolen møder jeg så ham her journalisten, der sender os ud og interviewe folk. Jeg kan huske, at jeg synes det var vildt spændende. Jeg bliver ligesom lidt grebet af tanken om at blive journalist, ” siger han.

Faktisk har denne underviser så stor indvirkning på Mathias, at hans gamle, indre journalistdrøm popper frem igen, og han beslutter sig derfor for at prøve lykken til optagelsesprøven på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. En vej, der senere fører ham på tværs af Kattegat, og direkte ind foran mikrofonen, hvor Mathias’ uomtvistelige potentiale endelig kan få luft under vingerne. En vej, der slet ikke har været som de flestes. En vej med masser bump, hele 8 sabbatår og adskillige tilbageslag. En vej, der beviser, at det er lysten og drømmene, der driver værket.