I 2015 blev Trigeparken i Trige nord for Aarhus officielt fjernet fra ghettolisten. En sejr for beboerne, og de mange mennesker, der deltog aktivt i kampen mod ghettoprædikatet. De positive takter er dog slet ikke færdige endnu. Trigeparken vil nemlig ikke bare væk fra det dårlige ry. Gennem millioner af kroner vil de gøre sig til et af de attraktive steder i udkanten af Aarhus.
Af Tobias Bruun Rasmussen
Regnen siler ned. Den grå himmel ligger som en tung dyne henover boligblokkene. Den rolige konstante lyd af regnens plasken på fliserne bliver afbrudt af døren til opgangen. Ud kommer en mand. Han stopper op lige udenfor døren og lader sin pegefinger glide langs den grå horisont, imens han fortæller om de nyrenoverede blokke lige fremme. Han tager et par hurtige skridt henover de regnvåde fliser. Udover flisestien er der ikke andet end grus og jord. Og masser mudder. Regnen siler ned.
Manden i regnen er Thuvarakan Kandasamy. Bedre kendt under navnet Thue. Han er aktivt bestyrelsesmedlem i Trigeparkens ene af to afdelinger, afd. 20. Med et forsigtigt smil lader han øjnene vandre henover de boligblokke, hvor han selv bor. Han fortæller lystigt om det store renoveringsprojekt, som omsider er ved at være færdigt.
”Man har jo jævnet den midterste opgang i alle tre blokke med jorden. Man vil skabe et mere luftigt og åbent område. Et område, hvor det er mere attraktivt at flytte til, ” fortæller Thue.
Sådan har området nemlig langt fra altid været.
Stemplet som ghetto
Man skal ikke længere tilbage end 2015 for at finde året, hvor Trigeparken blev streget fra ghettolisten. For anden gang. Selvom det for mange af beboerne ikke fylder det store i hverdagen, så er det at være stemplet som ghetto alligevel noget, der påvirker området som helhed.
”Desværre er ordet ghetto jo et negativt ord i min verden. Mange forbinder ghettoområder med steder, hvor der kun bor arbejdsløse, narkomaner og udlændinge. Det er jo slet ikke sådan virkeligheden er, ” siger Thue.
For nogle beboere betyder det dog ikke så meget, hvad folk tænker om området. For Bill og Mette Toft Sandberg, der har boet i Trigeparken i 11 år, betyder området og naboerne mere end, hvorvidt Trigeparken er på regeringens ghettoliste.
”Da vi flyttede ind i sin tid betød det ikke så meget. Vi syntes ikke, at det var en ghetto. Det har det aldrig været for os. Vi har aldrig været bange for at lade børnene løbe rundt og lege. Heller ikke om aftenen. For os fylder det ikke særligt meget, ” fortæller Bill idet han vinker til en forbipasserende igennem køkkenvinduet.
Helhedsplanen og sociale aktiviteter satte gang i Trigeparken
I april 2014 oprettede man en boligsocial helhedsplan, der havde til hovedformål at gøre Trigeparken til et bedre sted at bo. Man ville én gang for alle af ghettolisten. Man ville have flere i arbejde, og man ville aktivere beboerne. Derfor lavede man en masse aktiviteter og opfordrede folk til at deltage i byens foreningsliv.
Fællesspisning hver onsdag, Skt. Hans festen og den årlige tur til Djurs Sommerland er nogle af de aktiviteter som Bill har stået for som aktivt bestyrelsesmedlem i Trigeparkens afd. 19. Mange af aktiviteterne er åbne for hele byen og afholdes i Trigeparkens forsamlingshus. Det er en vigtig pointe ifølge Mette, da det er vigtigt for Trigeparken at have et godt samarbejde med resten af byen, da knap halvdelen af Triges indbyggere bor her.
”Vi har en masse sociale arrangementer, der er med til at samle os. Så har vi en fantastisk skole og nogle gode børnehaver, der binder os godt sammen med resten af byen, ” siger hun.
En stor totalrenovering skal gøre Trigeparken attraktiv for også velhavende familier
Udover at igangsætte adskillige sociale aktiviteter og initiativer, så søgte Helhedsplanen et større millionbeløb hos EU og Landsbyggefonden. Det har gjort det muligt at omstrukturere både boligblokkene og udeområderne i Trigeparken.
Varmemesteren for Trigeparken, Tonny Nielsen, er en af dem, der har fuldstændig styr på, hvad de mange millioner til det ”nye” Trigeparken bliver brugt på.
”Vi har allerede brugt mere end 200 mio. kroner på at totalrenovere de slidte lejligheder oppe i afd. 20. Derudover kommer vi til at bruge mere end 23 mio. kroner på udearealerne imellem blokkene. Der skal blandt andet laves nye legearealer for børnene, og så skal der laves ny infrastruktur i forhold til cykelstier for at få en større gennemstrømning af mennesker igennem Trigeparken, ” fortæller han.
Tilbage hos Thue har regnvejret nu for alvor taget til. Vandet strømmer ned af stien og snor sig lige så fint uden om de sorte sko. Et gråt, vådt og halvtrist billede af Trigeparken. Et Trigeparken i forandring. Det er dog en meget optimistisk Thue, der tørrer regnen af panden og forudser, at de positive vinde, der blæser over boligområdet, slet ikke er færdige endnu.
”Når vi nu forhåbentlig allerede ved udgangen af 2020 får udearealerne med, så tror jeg på, at vi bliver et virkelig attraktivt sted, hvor også almindelige velhavende familier kommer til at bo. ”
