Category Archives: Uncategorized

Trigeparkens kamp væk fra ghettolisten

Trigeparkens fælleshus, Oasen, er en af nøglerne til et stærkere Trigeparken. Her foregår mange af de sociale aktiviteter. Foto: Tobias Bruun Rasmussen

I 2015 blev Trigeparken i Trige nord for Aarhus officielt fjernet fra ghettolisten. En sejr for beboerne, og de mange mennesker, der deltog aktivt i kampen mod ghettoprædikatet. De positive takter er dog slet ikke færdige endnu. Trigeparken vil nemlig ikke bare væk fra det dårlige ry. Gennem millioner af kroner vil de gøre sig til et af de attraktive steder i udkanten af Aarhus.

Af Tobias Bruun Rasmussen

Regnen siler ned. Den grå himmel ligger som en tung dyne henover boligblokkene. Den rolige konstante lyd af regnens plasken på fliserne bliver afbrudt af døren til opgangen. Ud kommer en mand. Han stopper op lige udenfor døren og lader sin pegefinger glide langs den grå horisont, imens han fortæller om de nyrenoverede blokke lige fremme. Han tager et par hurtige skridt henover de regnvåde fliser. Udover flisestien er der ikke andet end grus og jord. Og masser mudder. Regnen siler ned.

Manden i regnen er Thuvarakan Kandasamy. Bedre kendt under navnet Thue. Han er aktivt bestyrelsesmedlem i Trigeparkens ene af to afdelinger, afd. 20. Med et forsigtigt smil lader han øjnene vandre henover de boligblokke, hvor han selv bor. Han fortæller lystigt om det store renoveringsprojekt, som omsider er ved at være færdigt.

”Man har jo jævnet den midterste opgang i alle tre blokke med jorden. Man vil skabe et mere luftigt og åbent område. Et område, hvor det er mere attraktivt at flytte til, ” fortæller Thue.

Sådan har området nemlig langt fra altid været.

Thuvarakan Kandasamy kigger tilbage på de gamle billeder af boligblokkene. I dag er flere dele af dem revet ned for at skabe mere luft i området. Foto: Tobias Bruun Rasmussen

Stemplet som ghetto

Man skal ikke længere tilbage end 2015 for at finde året, hvor Trigeparken blev streget fra ghettolisten. For anden gang. Selvom det for mange af beboerne ikke fylder det store i hverdagen, så er det at være stemplet som ghetto alligevel noget, der påvirker området som helhed.

”Desværre er ordet ghetto jo et negativt ord i min verden. Mange forbinder ghettoområder med steder, hvor der kun bor arbejdsløse, narkomaner og udlændinge. Det er jo slet ikke sådan virkeligheden er, ” siger Thue.

For nogle beboere betyder det dog ikke så meget, hvad folk tænker om området. For Bill og Mette Toft Sandberg, der har boet i Trigeparken i 11 år, betyder området og naboerne mere end, hvorvidt Trigeparken er på regeringens ghettoliste.

”Da vi flyttede ind i sin tid betød det ikke så meget. Vi syntes ikke, at det var en ghetto. Det har det aldrig været for os. Vi har aldrig været bange for at lade børnene løbe rundt og lege. Heller ikke om aftenen. For os fylder det ikke særligt meget, ” fortæller Bill idet han vinker til en forbipasserende igennem køkkenvinduet.

De sidste 11 år har Mette og Bill Toft Sandberg været glade for at bo i Trigeparken. De siger, at det er tydeligt, at efterspørgslen på lejligheder er stigende i øjeblikket. Foto Sandra Kaarsgaard

Helhedsplanen og sociale aktiviteter satte gang i Trigeparken

I april 2014 oprettede man en boligsocial helhedsplan, der havde til hovedformål at gøre Trigeparken til et bedre sted at bo. Man ville én gang for alle af ghettolisten. Man ville have flere i arbejde, og man ville aktivere beboerne. Derfor lavede man en masse aktiviteter og opfordrede folk til at deltage i byens foreningsliv.

Fællesspisning hver onsdag, Skt. Hans festen og den årlige tur til Djurs Sommerland er nogle af de aktiviteter som Bill har stået for som aktivt bestyrelsesmedlem i Trigeparkens afd. 19. Mange af aktiviteterne er åbne for hele byen og afholdes i Trigeparkens forsamlingshus. Det er en vigtig pointe ifølge Mette, da det er vigtigt for Trigeparken at have et godt samarbejde med resten af byen, da knap halvdelen af Triges indbyggere bor her.

”Vi har en masse sociale arrangementer, der er med til at samle os. Så har vi en fantastisk skole og nogle gode børnehaver, der binder os godt sammen med resten af byen, ” siger hun.

En stor totalrenovering skal gøre Trigeparken attraktiv for også velhavende familier

Udover at igangsætte adskillige sociale aktiviteter og initiativer, så søgte Helhedsplanen et større millionbeløb hos EU og Landsbyggefonden. Det har gjort det muligt at omstrukturere både boligblokkene og udeområderne i Trigeparken.

Varmemesteren for Trigeparken, Tonny Nielsen, er en af dem, der har fuldstændig styr på, hvad de mange millioner til det ”nye” Trigeparken bliver brugt på.

”Vi har allerede brugt mere end 200 mio. kroner på at totalrenovere de slidte lejligheder oppe i afd. 20. Derudover kommer vi til at bruge mere end 23 mio. kroner på udearealerne imellem blokkene. Der skal blandt andet laves nye legearealer for børnene, og så skal der laves ny infrastruktur i forhold til cykelstier for at få en større gennemstrømning af mennesker igennem Trigeparken, ” fortæller han.

Thuvarakan Kandasamy er glad for de store renoveringer. Bag ham ses de nye boligblokke, der før hang sammen, og som skaber mere lys og luft. Foto: Sandra Kaarsgaard

Tilbage hos Thue har regnvejret nu for alvor taget til. Vandet strømmer ned af stien og snor sig lige så fint uden om de sorte sko. Et gråt, vådt og halvtrist billede af Trigeparken. Et Trigeparken i forandring. Det er dog en meget optimistisk Thue, der tørrer regnen af panden og forudser, at de positive vinde, der blæser over boligområdet, slet ikke er færdige endnu.

”Når vi nu forhåbentlig allerede ved udgangen af 2020 får udearealerne med, så tror jeg på, at vi bliver et virkelig attraktivt sted, hvor også almindelige velhavende familier kommer til at bo. ”

Niels motionerer hjernen i bridgeklubben

Når Niels Kristensen 3 dage om ugen sætter sig ved bordet i bridgeklubben i Aarhus, er det ikke kun med det sociale i højsædet. Det konkurrenceprægede kortspil tvinger Niels til at bruge samtlige hjerneceller og holder hans hoved i topform.

Af Julie Schønning og Tobias Bruun Rasmussen

Link til teaser: https://www.facebook.com/100001175277632/videos/2630973830285100/?multi_permalinks=2497122373862813&notif_id=1582808146875352&notif_t=group_activity

Store omveje førte til DMJX for Mathias

På trods af flere store omveje og mange anderledes oplevelser, så er Mathias Winther netop kommet ind på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Nu skal drømmen fuldføres via motivation og passion.

Mathias har bagagen fuld af anderledes og sjove oplevelser, der tilsammen har skabt et helstøbt og modent menneske. Video: Tobias Bruun Rasmussen

Jeg vil gerne fortælle om Mathias’ vej ind på DMJX. Altså om de sjove og anderledes år han har haft, der både inkluderer stakkevis af “drop-outs”, selvbygget bolig, bofællesskab og meget andet sjov.

Mathias endte på drømmeuddannelsen ad store omveje

25 årige Mathias studerer på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hans vej dertil har dog på budt på adskillige omveje og hele 8 sabbatår. Foto: Tobias Bruun Rasmussen

I sommer bestod han den svære og berygtede optagelsesprøve til Journalisthøjskolen i Aarhus. Til trods for sine hele otte sabbatår og ingen fuldførte ungdomsuddannelser er Mathias Winther nu landet på sit drømmestudie.

Af Tobias Bruun Rasmussen

Det stod ikke skrevet i kortene, da Mathias Winther tilbage i 2015 for tredje år i træk måtte opgive drømmen om en studenterhue og forlade vennerne på gymnasiet, at han en håndfuld år senere skulle træde ind i den berømte Bunker på DMJX som en af de nye spirende journalisttalenter. Vejen hertil har dog heller ikke være helt som de flestes for den stille vestsjællænder, der gerne deler ud af sine mange spændende og interessante oplevelser og erfaringer, som han har været igennem de sidste otte år.

Drømmen som kok

Det hele startede ellers ganske almindeligt, da Mathias dimitterede fra 9. klasse tilbage i 2011. Den dengang 16 årige knægt fra Kalundborg var fast besluttet på, at han skulle gøre karriere indenfor kokkeverdenen.  Derfor rev han teltpælene op og forlod de trygge rammer i Kalundborg for at blive en del af kokkeskolen på Roskilde Slagteriskole, hvor han også flytter til.

Herfra rammer Mathias’ ellers snorlige drøm om at nå til tops den første af flere omveje. Han bliver som bare 16-årig en del af et uvant miljø, hvor rygning og fester er i højsædet. Seks måneder inde i uddannelsen vælger Mathias så at droppe ud, flytte tilbage til basen i Kalundborg, og starte i 10. klasse.

De mange bump vejen har styrket Mathias psykisk og mentalt. Foto: Tobias Bruun Rasmussen

Tilbagekomsten til det hjemmevante samt fiaskoen i Roskilde er med til at ændre Mathias. Efter 10. klasse følger han med de fleste andre på hans årgang ind på gymnasiet, hvor han starter på en HF uddannelse. Dermed bliver jagten sat ind på studenterhuen.

Ny kurs: Studenterhuen

Jagten kører dog hurtigt af sporet. Nøjagtig som på kokkeskolen løber selvdisciplinen og motivationen tør henover vinteren, og Mathias vælger endnu engang at forlade sin påbegyndte uddannelse. En beslutning, der skulle vise at gentage sig, til trods for at drømmen om studenterhuen fortsætter med at leve i bedste velgående.

Han vælger derfor at give den gymnasiale uddannelse et skud mere og starter den følgende sommer igen. Et negativt mønster begynder dog at indtræffe, da Mathias endnu engang ikke overlever vinteren på skolebænken. Hans ellers stærke og kreative faglige evner bliver slet ikke frigjort, og en ond spiral begynder at tage form. Han nægter dog at give op. Derfor starter han for tredje sommer i træk på HF. Denne gang overbevist om, at han har både niveau og motivation til at komme igennem de to år.

Desværre viser det sig, at stædigheden må lade sig nedkæmpe af vinteren, og den negative spiral får endnu et led, da Mathias må indse, at det heller ikke bliver denne gang, at hans kreative sind og store potentiale bliver indløst.

”Jeg starter altså på HF i Kalundborg tre år i træk, fordi jeg dropper ud efter et halvt år hver gang. Så der gik lige tre år… ” siger Mathias.

Om det så egentlig er tre spildte år eller tre meget lærerige år med modgang, der på den lange bane har hærdet den blonde vestsjællænder, ser han på med forskellige øjne, idet han fortæller, hvad han lavede i løbet af foråret de tre år.

”Jeg bor ude, men tager egentlig bare til fester med mine venner. Jeg er overhoved ikke produktiv på nogen måde. Jeg har intet arbejde og tænker ikke på nogen form for uddannelse. Det er både tre meget uproduktive år, men ikke desto mindre så lærer jeg utroligt meget andet om livet i de år. Og så hygger jeg mig da,” siger han.

Med et liv der endnu ikke har budt på den rette uddannelse, men i stedet medbragt halve studieår, fester og pakkevis af smøger, er der ikke meget på daværende tidspunkts, der tyder på, at Mathias nogle år senere stryger lige igennem optagelsesprøven til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Et valg om at vende pladen og tage på højskole skulle dog blive afgørende.

Fokus på den personlige udvikling

For det ikke skal være løgn, så startede Mathias faktisk endda på samme HF det fjerde år i træk. Dog gik det allerede op for ham efter blot 2 dage denne gang, at han måske skulle prøve noget helt andet.

” Jeg tænker egentlig bare, at jeg skal prøve noget helt andet. Jeg skal prøve noget helt nyt, hvor jeg kan have mere fokus på min personlige udvikling, ” fortæller han.

Netop denne plan fører den nu 20 årige på tværs af Sjælland, hvor han ender på en filmhøjskole på Møn. De efterfølgende måneder skulle vise sig, at ændre hans liv for altid.

Højskolen ændrede alt

Da Mathias starter på højskolen oplever han et miljø i stor kontrast til, hvad han tidligere har været en del af. Et miljø, hvor fokus ligger på sammenhold og fællesskab, men ikke mindst er der en stor bred fællesinteresse for filmproduktion, skuespil og interviews.

Netop i dette nye faglige miljø møder Mathias en underviser med baggrund i journalistikkens verden. Dette møde bliver en kæmpe øjenåbner og en stor inspirationskilde.

”På højskolen møder jeg så ham her journalisten, der sender os ud og interviewe folk. Jeg kan huske, at jeg synes det var vildt spændende. Jeg bliver ligesom lidt grebet af tanken om at blive journalist, ” siger han.

Faktisk har denne underviser så stor indvirkning på Mathias, at hans gamle, indre journalistdrøm popper frem igen, og han beslutter sig derfor for at prøve lykken til optagelsesprøven på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. En vej, der senere fører ham på tværs af Kattegat, og direkte ind foran mikrofonen, hvor Mathias’ uomtvistelige potentiale endelig kan få luft under vingerne. En vej, der slet ikke har været som de flestes. En vej med masser bump, hele 8 sabbatår og adskillige tilbageslag. En vej, der beviser, at det er lysten og drømmene, der driver værket.

Hello world!

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.